Cases

Blogindlæg

Tekstforfatning for Trendlog.io

Hver anden uge lander der et nyt blogindlæg i indbakken hos Trendlog.io. De anvender blogindlæggene på deres hjemmeside samt som inspirationskilde til opslagene på deres LinkedIn.

Vi afholder et brainstormmøde en gang hver måned, hvor vi gennemgår reaktioner på gamle indlæg og fastlægger emner til den kommende måneds blogindlæg.

Trendlog.io er en spændende virksomhed, som har udviklet deres eget dataopsamlingssystem. Systemet kan opsamle og logge data fra alle processer. Deres kunder anvender systemet til at automatisere og effektivisere deres processer.

Vidensdeling giver nye kunder

Hos Trendlog.io har den jævne strøm af blogindlæg resulteret i nye kunder, flere besøgende på deres hjemmeside, længere besøgstider m.m.

Du kan blive klogere på den industrielle revolution, data, the New Normal post corona, digitalisering, grøn omstilling og meget mere ved at læse med.

Læs blogindlæggene her

 

Website tekster og SEO-tekster

Tekstforfatning for Alge-Stop

Alge-Stop har i mange år været kendt for deres slogan “Skal kvaliteten være i top, så er det Alge-bindestreg-stop”, som blev præsenteret i deres ikoniske tv-reklame. De har nu valgt at gå den “grønne vej”, og deres nye slogan er nu “For en renere fremtid”. I takt med deres større forandring var det tid til, at deres hjemmeside skulle tilpasses deres nye koncept. 

Alle teksterne har jeg omskrevet. Den kringlede formidling skulle gøres personlig og letforståelig. 

Alge-Stop udfører alle deres ydelser til alle slags mennesker over hele landet, så teksterne skulle kunne forstås af alle – også os der ikke er eksperter på området. 

Alle landingpages er SEO-tekster. I SEO-tekster er formålet at få anvendt de rigtige ord, hvorfor der i nogle tilfælde må gås på kompromis med grammatikken.

Gå til website

Korrekturlæsning

Korrektur og gennemgang af tekster

GoRefund.dk stod med en mere eller mindre færdig hjemmeside, de manglede lige et sæt ekstra øjne på deres tekster, så deres budskaber var helt skarpe. 

Contexter gennemgik hjemmesiden for tegnsætning og sproglige ups’ere.

Se deres flotte hjemmeside her

Annonce

Helsides annonce til magasin

Annonce for hårdmetal virksomheden Fortiva. Teksten var forfattet. Min opgave var at udforme en simpel annonce, der stemte overens med virksomhedens eksisterende image. 

Tryk på billedet for at zoome ind.

Visitkort 

Visitkort til 2tal Regnskab

Gitte fra 2tal Regnskab (@regnskabogfladesko på instagram) er en skøn dame at samarbejde med. Hun havde farvekoder, visuelt image samt ønsker klar og parat. Så jeg tog en tur i krea-boksen, hvorefter jeg fremsendte to forskellige forslag til Gitte. Det stod hurtigt klart for hende, at det skulle være dette design. Filen blev sendt til den lokale trykker og voila – nyt visitkort til Gitte.

Skøn opgave – og dejligt med endnu en glad kunde. 

Tryk på billedet for at zoome ind.

 

Manuskript til reklamefilm

Reklamefilm for Alge Expressen. Målet var en simpel præsentation samt gennemgang af de ydelser filmene tog udgangspunkt i. Filmene var lavet på forhånd. Det betød, at budskab og målgruppe groft var defineret. Min opgave var at forfatte de manuskripter, der skulle speakes i filmene. Budskaberne var kort og godt: Forklar vores ydelser, så alle forstår det.

Kunder og samarbejdspartnere

Mine kunder siger:

Som daglig leder i Alge-Expressen, er jeg vant til at have mange bolde i luften samt at klare ”resten”. Jeg oplevede tit at det var de samme opgaver, der var sneget sig nederst på min prioriteringsliste, nemlig tekstforfatning. Er det så fordi at det ikke er vigtig for mig? Svaret er NEJ. Det er nemlig alt afgørende at tekster på hjemmeside og kampagner er informativt og ikke mindst fanger interessen for at læse mere om os som firma, samtidig med at vores søgeord på Google skal indgå i vores tekster på den bedste måde.

 

Efter mit samarbejde med Julie fra Contexter, har jeg endelig fået den sten fra rygsækken fjernet. Ikke nok med at vores tekster sidder lige i skabet nu, så oplever vi også at spare penge på det område, da effektiviseringen er steget markant. Alge-Expressen og jeg personligt giver Julie fra Contexter 5 ud af 5 stjerner! 

 

De bedste hilsner Nikolaj, Daglig leder Alge-Expressen

Nikolaj Larsen
Daglig leder hos Alge-Expressen
Julie er yderst kompetent og leverer gennemarbejdet indhold i høj kvalitet til rigtig fair priser. Hos Julie får du ikke kedelige SEO-tekster, men tekster skrevet i et levende sprog, så de informerer og konverterer! Kan kun på det varmeste anbefale Julie og gør det hver gang jeg kan komme til det :)​
Mathias Hansen
Ejer af Web Fashion
Julie er super skarp til at implementere virksomhedens værdier i de tekster hun leverer, og hun tilegner sig hurtigt viden, der gør hende i stand til at kommunikere virksomhedens budskaber – klart og tydeligt. Julie evner at formidle komplekse informationer, med en lethed og forståelse for modtageren.
Peter Lux
Tidligere daglig leder hos Alge-Stop